Om Købmandsgaarden

Mærk historiens vingesus. Charmerende og fredelig overnatning midt i Andresens Købmandsgård i Kerteminde.

Købmandsgaarden består af bygninger helt tilbage til 1600-tallet og midt i denne store fredede brostensbelagte gård finder man Mellemmagasinet, som er fra 1700-tallet. Købmand Emil Andreasen overtog forretningen i 1887 og har siden lagt navn til huset og adressen.

Hele bygningskomplekset blev renoveret i 2001 og fremstår i dag udvendigt som en fredelig tidslomme midt i byen.

Købmandsgaarden ligger ved torvet på Langegade, som er hovedgaden i Kerteminde. Restauranter og butikker er lige rundt om hjørnet. Langebro er lige udenfor porten, hvor vandet strømmer forbi ind til Nordet. Det er også her statuen af Amanda fra Kerteminde står og kigger ud over vandet.

Vores del af Andresens Købmandsgård hedder Mellemmagasinet. Oprindeligt blev bygningen brugt som kornkammer, karlekammer og æggepakkeri.

Købmandsgaarden i 2024

Købmandsgaarden i 1920

Overnatning

På 1. sal i Andresens Købmandsgård, finder du 4 lyse, rummelige og hyggelige dobbeltværelser og et stort fælles opholdsrum.
I det fælles opholdsrum er der et køkken hvor du kan lave et mindre måltid, spisebord med plads til 6-8 mennesker, to små spiseborde og sofaarrangement med tv.
Fælles for de 4 værelser er der 2 toiletter med bruser og toilet. I det ene badeværelse er der en vaskemaskine som du er velkommen til at bruge.
Hele etagen har massive plankegulve og store synlige bjælkekonstruktioner. Særligt de massive bjælker trækker tråde tilbage i bindingsværkets historie og er noget af det der gør Købmandsgaarden Kerteminde til noget helt særligt.

Overnatning

Selskabslokale

Du kan leje Samlingsstuen på vilkår som et forsamlingshus hvor du selv sørger for alt. Du kan også lade os afholde festen for dig, så du ikke skal gøre andet end at møde op.

Samlingsstuen består af et dejligt stort lokale med plads og alt i service til 66 personer. De synlige bjælker og vores flotte stengulv lægger rammerne til den hyggeligste fest.

Der er desuden 2 toiletter, et anretterkøkken med komfur, ovn, kaffemaskine, stort køleskab og fryser. Et opvaskerum for sig med industriopvasker og stikbakker, så det er nemt at håndtere en stor opvask.

Selskabslokale

Parkering og ankomst

Parkering

Til Købmandsgaarden Kerteminde hører 2 P-pladser. Det er plads nr. 9 og 10. Kør ind ad passagen ved Nordfyns Bank fra Langegade 7.
Alle andre P-pladser er forbeholdt Købmandsgaardens øvrige beboere og må ikke benyttes.
Er vores pladser – nr. 9 og 10 – optaget af andre gæster, henviser vi til offentlig parkering rundt omkring i Kerteminde By. Hold dig orienteret om regler for parkering via skiltning. I gaderne omkring Langegade er parkering gratis. I Langegade er parkering gratis efter kl. 18 på hverdage og kl. 14 i weekenden.

Ankomst

Vær opmærksom på at alle værelser ligger på 1. sal og har adgang via trappe.
Værelserne er til rådighed fra kl. 15 og skal forlades igen senest kl. 10, hvis ikke andet er aftalt.
Alle værelser har separat lås og nøgle. Adgang til Købmandsgaarden sker via smartlock med kode.
Inden ankomst modtager du en kode du taster på håndtaget i hoveddøren.

Se video

Spis godt under dit ophold

I opholdsrummet kan du lave dig en kop kaffe eller the og du kan købe vin, bland selv drinks, sodavand, øl og specialiteter fra Kerteminde og omegn. Her er høflig selvbetjening og betaling med MobilePay. Her er også et lille køkken med køleskab, så man selv kan lave det man ønsker.

Morgenmad

Vil du have din morgenmad leveret i Købmandsgaarden vælger du “Morgenmad for 2 personer” samtidig med at du booker dit værelse. Morgenmaden leveres i opholdsrummet i Købmandsgaarden ca. kl. 8. Her finder du din bagerpose med værelsesnavn på spisebordet.

OBS (der leveres ikke morgenmad om mandagen)

Morgenmad skal tilkøbes mindst 24 timer før ankomst. Ellers kan bestillingen ikke leveres og refunderes ikke.

Morgenmaden leveres fra Clausens Konditori og består af 2 smurte rundstykker, 2 snegle og 2 gange ost og marmelade.

Kaffe og the kan du selv lave i Købmandsgaarden. Eller købe hos begge bagere.

Vil du selv vælge din morgen mad, anbefaler vi at du køber ind hos en af byens fantastiske bagere. Både Clausens Konditori og Langegades Bageri ligger i Langegade, få skridt fra Købmandsgaarden.

Clausens Konditori
Hos Clausen finder du et kæmpe sortiment af de lækreste brød og kager. Vi elsker både det faste sortiment og alle årstidernes nyheder. Hos begge bagere får de små stukket en småkage i hånden på vej ud ad døren.

Langegades Bageri
Er du til et rundstykke med bløde, lækre kerner er vi simpelthen nødt til at anbefale en Frederikshavner fra Langegades Bageri – men kom tidligt – ellers er de udsolgt.

Morgenkomplet
Hos Lulu’s Café & Boutique kan du hver dag imellem 10-12 få serveret et lækkert morgenkomplet.

Brunch
Den store brunch finder du hos Brasserie Langegade 2 og på Tornøes Hotel.

Gluten

Kerteminde er et godt sted at besøge, hvis nogen i familien lider af glutenallergi. Langegade Bageri har et stort fryseskab med diverse brød og kager som alle er glutenfrie. Yderligere har Superbrugsen Kerteminde flere hyldemeter af glutenfrie produkter. På den måde kan man lave glutenfri mad i Købmandsgaarden og behøver ikke medbringe alt hjemmefra.

Aftensmad

Ved aftenstide er der et væld af spisesteder og restauranter man kan vælge imellem, hvis man ikke selv vil kokkerere.

Her er alle prisklasser – hvad enten du er til tapas, pizza, bøf, grill-retter, italiensk, sushi, café & Brasserie, thai eller gourmet.

De fleste steder tilbyder også takeaway.

Rudolf Mathis: https://www.rudolf-mathis.dk/

Phi Phi – Asiatisk spisehus: https://www.phiphi-kerteminde.dk/

Café & Brasserie – LangeGade NR 2: https://www.langegade2.dk/

Ristorante Firenze: https://www.rist-firenze.dk/

King’s Sushi: https://kings-kerteminde.dk/

City Pizza & Grill: https://citypizza5300.dk/

Taurus Steak House: https://www.taurussteakhouse.dk/

Carlo Restaurant: https://carlorestaurant.dk/

Zilans Pizza: http://zilanspizza.dk/

Runi’s Kok: https://runis-kok.business.site/